Anmeldelsesmetodik

Lad os slå det fast med syvtommersøm! En anmeldelse er en entydigt subjektiv vurdering af en given film, af én enkelt person! Personlig smag ligger til grund for en meningstilkendegivelse, som ender op i en anbefaling af en film eller ej. Bruger man koncensus med egne holdninger til at kvalificere en anmeldelse, så bør man nok sætte journalistuddannelsen på hold lidt endnu.

Vi lægger ikke fingre imellem, når vi anmelder film, men er kompromisløst subjektive i vores tilgang. Vi anmelder af interesse og lyst og køber derfor selv vore anmeldelseseksemplarer. Det betyder formentlig, at man vil se færre bundkarakterer hos Cinefil end andre anmeldelsessites, da vi gør et grundigt forarbejde for at købe kvalitetsudgivelser, vi selv måtte have interesse i.

Det er også en bevidst strategi at være tilbageholdende med topkarakterer. Ofte ser vi, at man i kølvandet på et syn af en film, har en tendens til at være for positiv overfor en film og revurderer i lyset af et par dages eller ugers reflektion. Topkarakterer gives med ekstrem omtanke.

Vi lægger vægt på at undgå information i anmeldelser, som kan afsløre detaljeret vigtig information i en films handling. Men det hænder, at man finder det nødvendigt for en gennemgang at gå dybere til værks. Er dette hensigten, vil vi i vore anmeldelser altid forsøge at gøre opmærksom herpå. Vore anmeldelser afspejler ikke den ultimative sandhed mere end andres, men det er vores mål at anlægge nogle vinkler, som ikke blot er informative og men også inspirerende for læserne.

Der er løbet meget vand under broen siden blu-ray formatets fremkomst i 2006. Konstant er kvalitetsniveauet for billed- og lydkvalitet blevet løftet, som årene er gået og vi har ofte måttet revurdere tidligere syn på billed- og lydkvalitet, når man enten er blevet bekendt med udgivelser, som flytter referenceniveauet, eller man lærer om komplekse eller ekstreme forhold, der har gjort sig gældende for en given udgivelses billed- eller lydside.

Billed kvalitet, af mange blot forkortet PQ (picture quality), bedømmes i Cinefil regi udfra den højeste fællesnævner på markedet, det man kalder reference kvalitet. Det er således nødvendigt at definere, hvad Cinefil forstår ved reference kvalitet og det synliggøres bedst ved at gøre opmærksom på faldgruberne omkring en sådan kvalitetssikring.

Det er en udbredt opfattelse hos mange, at en instruktørs originale værk, 100% overført til digitalt medie, så billedet fremstår som på premieredagen i biografen, er referencekvalitet. Meningsløst! Der findes masser af eksempler på udgivelser, danske dogmefilm iberegnet, hvor billedkvaliteten af originalkilden er kompromitteret. Om det har været instruktørens vision, et udslag af teknologiske valg, kameraer og filmtype, er i bund og grund ligegyldigt. Vil man tage højde for alle disse parametre og differentiere trods ensartethed i billedet, handler man udfra et diffust sammenligningsgrundlag og resultatet bliver en anarkistisk karaktergivning.

Desuden er der stor forskel på kvalitetsniveauet af biografernes analoge udstyr og udstyret i de danske hjem, for ikke at snakke om de mange muligheder for fejlkalibreringer af udstyret begge steder. Flertallet af anmeldere kan desuden ikke huske farvenøglen, kontrasten eller detaljegraden på en film de så i biografen og kunne de det, ville det være komplet ligegyldigt, fordi de sikkert ikke har set filmen under optimale forhold.

Vi lever i den digitale tidsalder og det er en faktualitet, at de bedste hjemme HD projektorer og storfladskærme, idag formår at konkurrere med biograferne på billedkvalitet. Der er desuden rigeligt med informationer til rådighed i analoge filmstrimler til at ende op med fantastiske HD billeder i digital 1080p kvalitet. Det er alene et spørgsmål, om kvaliteten af kildematerialet, den analoge filmstrimmel og den indsats man gør for at restaurere og rense hvert enkelt billede.

Sort/hvid kontra farve, er heller ikke et forhold som er bestemmende for billedkvalitet, ej heller hvorvidt en film har filmgryn eller ej, et stort irritationsmoment for mange. Filmgryn behøver ikke påvirke detaljeringsgrad eller kontrast i negativ retning. Faktisk er filmgryn en medvirkende faktor til at bibeholde en films oprindelige skarphed. Hvilket flere filmselskaber gennem årene desværre har set gennem fingre med, for at tækkes vildledte forbrugeres misopfattelse af billedkvalitet. Det har ført til flere rædselsfulde udgivelser af film, hvor man via processen Digital Noise Reduction (DNR), fjerner filmgryn.

For mange seere, for hvem HD er lig med et glat billede, er resultatet imponerende. Men det modsatte er tilfældet, en skændsel mod filmstudiernes store kulturarv. Instruktørers originale visioner kompromitteres, hvilket er at sammenligne med, at malerier som Leonardo Da Vincis Mona Lisa, får poleret overfladen op, så penselstrøg udviskes. Uhæmmet brug af DNR fjerner detaljer i billeder, således at teksturer og ikke mindst hudoverflader, bliver voksagtige, hvorved en film pludselig får et kunstigt udtryk. DNR KAN dog også bruges med omtanke, hvorved filmgryn kan minimeres uden at få negativ indflydelse på detaljegraden.

Der er flere omstændigheder at tage højde for. Edge enhancement, silhuetter omkring objekter fremkommer, når man overskrider grænsen for at gøre et billede kunstigt skarpere. Kontrast, spændvidden mellem sort og hvid, er afhængig af et TV/projektors kvaliteter. Nogle vil sandsynligvis betragte film som fiaskoer pga. et synligt fravær af billedinformation, mens andre vil vurdere dem som nærmest perfekte. Samme film, men forskellige syn pga. kvalitetsforskellen udstyret imellem.

At vurdere billedkvalitet er med ovenstående in mente, på ingen måde en nem affære. Referencekvalitet er en balancegang mellem detaljegrad, skarphed, kontrast og fraværet af ovenstående problemer. En opgave som på ingen måde er fejlfri at udføre, men hvor kvalitets udstyr og lidt træning, ihvertfald forøger muligheden gevaldigt for en saglig vurdering.

Ikke alle film er produceret med henblik på at opnå et referencekvalitetsstempel. Husk derfor altid at læse kommentarerne igennem, som understøtter en anmeldelses karakter. Bag en middelmådig karakter, kan der således faktisk gemme sig ... en succeshistorie.

For de fleste er kendetegnet ved HD, en kvalitetsforbedring af billedet. Sandheden er, at lyd ligeledes har fået en gevaldig saltvandsindsprøjtning, sammenligner man potentialet for lyd på DVD mod Blu-ray. Alle DVD udgivelser må klare sig med komprimerede lydspor, så lyden fylder mindre på en DVD skive, med lydtab til følge. Med Blu-ray skivens indtog er der kommet nye surround formater i spil, som ikke lider under disse begrænsninger. Der findes nu tre varianter af lydspor, som er uden værditab iht. den oprindelige lydkilde, i populær tale kaldet "lossless" lydspor.

PCM
Dolby True HD
DTS HD Master Audio