Lust, Caution er ikke blot smuk skæbnefortælling fra Ang Lees hånd. Filmen markerer også et skifte i skildringen af den japanske besættelse på kinesisk film.

I Lust Caution skildres japanske besættelse af Kina under Anden Verdenskrig med nuancer, der hidtil er usete i kinesisk film.

Besættelsen er personificeret i den kyniske, kolde kollaboratør Mr. Yee, der sammen med den japanske stormagt bekæmper modstandsbevægelsen.

Japanerne optræder kun i baggrunden af filmen. For eksempel som arrogante sprog-underviserer, der fortæller, hvorfor japanere er kineserne overlegne. Men de er kun baggrundskulisser. Mr. Yee er besættelsens ansigt.

På overfladen ligner Mr. Yee en typisk filmskurk. Han er evigt på vagt overfor sine omgivelser. Han smiler aldrig. Han er følelseskold. Og i sengen er han direkte sadistisk.

Men alene det faktum, at han er spillet af en af asiatisk films største stjerner, Tony Leung, medvirker, at han-og dermed også den japanske besættelse-fremstår med menneskelige facetter.

Ang Lee forsøger ikke at vække sympati for figuren. Men han sætter os tilgengæld i Mr. Yees sted i flere scener. I en nøglescene ser vi Mr. Yee drikke alene i et japansk værtshus. Han har indset, at krigen vil være slut inden for kort tid. Han har solgt sin sjæl til den japanske sag, og han har kun selvhadet tilbage.

Sådanne grader af empatisk indlevelse i en besættelseskollaboratør er atypisk i kinesisk film, hvor arrene fra de japanske krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig stadig bløder.

Zhang Yimous (Hero, House of Flying Daggers) debutfilm De Røde Marker fra 1987 er et eksempel på den klassiske skildring af den japanske besættelsesmagt som en identitetsløs, destruktiv kraft. I filmen er japanerne udelukkende til for at torturere bønderne og ødelægge de smukke, røde durra-marker, som hovedpersonen kæmper for at holde oppe.

Men i de seneste år har Kina tilladt flere nuancer i skildringen af de imperialistiske japanere. For eksempel i Jet Li-filmen Fearless fra 2006, hvor den japanske kabuki-teaterskuespiller Shido Nakamura spiller en sympatisk, nobel sværdkæmper overfor Jet Lis ærkekinesiske kung-fu kæmpende folkehelt. Både japanere og kinesere uden for kampringen manipulerer og lægger skumle planer, men de to krigere forstår og respekterer hinanden på tværs af nationale forskelle. Sammenlign den film med japanerne i Bruce Lee-filmen Fist of Fury fra 1972. Her er samtlige japanere udelukkende skildret som blodtørstige, arrogante aggressorer.

I det nye årtusinde har Kina givet mere plads til nuancerne, når den gamle fjende skulle fremstilles på lærredet. Ikke dermed sagt, at Japans krigsforbrydelser er glemt. På dokumentarfronten var der stor debat i foråret om den kinesiske filmstudents film Yasukuni om Yasukuni-templet, der stadig hylder japanske soldater inklusiv krigsforbrydere,

Men ligesom Hollywood-film som Steven Spielbergs Schindler's Liste har vist os, at ikke alle tyskere kounder Anden Verdenskrig var monstre, og selv monstrene havde menneskelige facetter, så tyder det på, at Kina også er ved at finde gråtonerne frem, når tragedierne i fortiden undersøges filmisk.

Læs også anmeldelsen af den nye Blu-Ray-udgivelse af Lust Caution