Drama - Sort Humor - Godt skuespil – Jo, Danske film kan godt være morsomme uden, at det bliver plat og fyldt med klicher, er skrevet af Anders Thomas Jensen, har Niels Olsen på rollelisten, eller har Thomas Villum Jensen i instruktørstolen.

Sidste år kunne man opleve Peter Schønau Fogs  "Kunsten At Græde I Kor" baseret på en roman af Erling Jepsen. Det var en barsk omgang, så det var derfor med spænding, jeg satte mig ned i biografens mørke, for jeg havde på forhånd hørt, at denne historie skulle være mindst lige så gribende.

Den unge københavnske politimand Robert (Jakob Cedergren), bliver efter nogle ubehagelige episoder i privatlivet forflyttet til den lille Sønderjyske flække Skarrild. Stillingen som landbetjent kan man ikke lige frem kalde ikke noget ønskejob med karrieremuligheder, men for Robert er det en nødvendig mellemstation på den eneste vej tilbage til civilisationen, og ikke mindst hans gamle liv. I denne tilsyneladende fredelige og problemfrie lille by skal Robert bevise, at han har styr på sit liv igen, og i det hele taget kan agere efter reglerne og som der forventes af ordensmagten.

Allerede den på første dag efter mødet med byens læge, Dr. Zerlang (Lars Brygmann), aner Robert at der er noget, som ikke helt er som det bør være, bl.a. er både den tidligere landbetjent og byens cykelhandler begge forsvundet på mystisk vis. I den forladte cykelbutik møder han Ingelise (Lene Maria Christensen), som klart ved mere end hun fortæller. Hun skal senere vise sig at blive en vigtig person under hans ophold i byen. På hans tur rundt andre steder i byen, bl.a. en tur på den lokale bodega, møder han dels en helt anden kultur end den han kender fra København, men også personer, som er helt klar over hvad, der foregår i alle de små hjem både i og udenfor byen. Det er også her han støder for første gang på Ingelises meget voldelige og besiddende ægtemand Jørgen (Kim Bodnia). Efter et par dage går det stille og roligt, men også meget sikkert, op for Robert, at de provinsielle regler og det lokale hierarki, som hersker på stedet, bestemt ikke passer ind i Roberts planer om hurtigt at aftjene sin værnepligt og vende tilbage, hvor han kom. Han må hurtigt sande, at livet er som bekendt ikke for nybegyndere – og da slet ikke man er ude på landet og kommer fra Hovedstaden.

Man griner – Man græder – Man gyser – Man underholdes. Dette er en utrolig underholdende film. Dialogen er knivskrap og utrolig velskrevet, for man sidder og klukker af grin det meste af filmen over det farverige persongalleri. Rigtig mange replikker slår lige på og hårdt, uden at sproget nødvendigvis er grimt. Humoren er kulsort og knastør, men virker også ekstra stærk mellem grinene, da historien pludselig tager nogen helt uventede og dramatiske drejninger. Samtidigt med at den krydder filmen det hele med nogle meget alvorlige problemstillinger som fx Regler/Praksis, Selvtægt/Straf og Moral/Løgne. Her er det ikke kun samfundets officielle love og normer, som gælder. Lokalsamfundet har også sit eget uskrevne regelsæt og "love" om hvad, der er ”rigtigt” eller ”forkert”. Dette er med, at filmen giver dig noget at tænke over efterpå, og det er jo ikke det værste når man ser film.

Filmen fyldt med koder, symboler og metaforer. Spil og Spilleregler er gennemgående i filmen, og selvom det bliver smidt lige i hovedet på dig som tilskuer, så sluger man det hele bare råt. Er vi også blevet forført ? eller spiller vi bare med, og dermed acceptere, og bliver underholdt af andres mere eller mindre (u)heldige skæbne, og kan efter 104 minutter trække på smilebåndet og tænke godt det ikke var mig ? Da jeg forlod biografen kunne jeg ikke lade være med at tænker over, hvilke spil jeg er med i det daglige. Det er ikke noget jeg går og tænker til dagligt, men måske skulle jeg begynde at tænke lidt mere over det og relektere over det, som sker  ikke blot på arbejde eller privat, men også det jeg ser/oplever i min fritid eller andre gør. En anden vigtig ting er er handling, og spørgsmålet er så om man handler når man burde eller vælger man at sidde og se passiv på, hvilket kan være mindst ligeså skadende for de involverede, end hvis man blander sig.

Filmens billedside er utrolig stemningsfuld. Der er kælet for hvert et frame. Ingen farve, indstilling osv. er tilfældig. Instruktøren har klart valgt at udnytte tiden, den barske Sønderjyske natur og ikke mindst vejret til filmens fordel og styrke. Ikke siden Jannik Johansens film "Mørke" fra 2005 er det, efter min mening, blevet udnyttet tilfredsstillende af en Dansk instruktør. Det er dejligt, at se nogen tillader sig at lege med filmmediet, uden det tipper over.

Uanset om arbejdet er en Robert eller Bodil værdig når regnskabet skal gøres op for 2008, så er Henrik Ruben Genz blevet belønnet for sin indsats allerede inden den danske premiere med hovedprisen Grand Prix Crystal Globe på den Internationale Filmfestival i Karlovy Vary tilbage i juli måned. Henrik Ruben Genz er måske ikke en af de instruktører du læser mest om i den kulørte presse, men ikke desto mindre, så har han en lang række spændende ting på sit CV, der bl.a. tæller flere afsnit af "Krøniken" og "Forbrydelsen", spllefilmen "Kinamand" og den glimrende børnefilm "En Som Hodder". Længe inden han havde lave sin første spillefilm, var han anerkendt i filmbranchen som en man skulle holde øje med, da hans afgangsfilm fra Filmskole - ”Omveje” - det år han blev færdig fik prisen for bedste film og manuskript ved filmskolefestivalen i München. Han kan også bryste sig af, at han som en af de få Danske filmskabere, der har fået den ære at blive Oscar nomineret, nemlig for den charmerende og søde kortfilm ”Bror, min Bror”.

Jakob Cedergren spiller glimrende som Robert og filmens knudemand. Hvor man i mange andre Danske film hurtig godt kan blive træt af dem, bliver man her interesseret i at lære ham og hans fortid bedre at kende, for de spil han bliver offer for ikke nødvendigvis kun finder sted i det stille mørke Jylland, men lige så godt kunne finde sted i den larmende storby. Lene Maria Christensen viser endnu engang hun er ikke blot er en af Danmarks dejligste, men samtidigt også en af vores dygtigste skuespillerinder for tiden, for hun er ikke bare sød, hun tillægger også sin figur med noget farlighed, utryghed, såbarhed og splittelse, som gør at man ikke 100 % tør tro på eller holde med/af Ingelise. Kim Bodnia viser at han, med det rette manus, godt kan være mere end blot en bulderbasse, som man så ofte har set ham. Han får dog næppe en Bodil eller Robert for rollen. Skal der gives statuetter må den dels gives til førnævnte Lene Maria Christensen og specielt Lars Brygmann, som spiller både medfølende, kynisk og meget farlig på samme tid, samtidigt med at han står dels lidt i baggrunden som lederen af flokken, men også træder frem og i karakter som lovgiveren, når der skal tages vigtige og store beslutninger. Hans kølige og rolige måde at levere både barske kendsgerninger og tør humor på, er utrolig underholdende, uden at hans figur går hen og bliver stereotyp. Det kan man dog godt sige om nogle af de øvrige skuespillere, som fx Lars Lunøe, Niels Skousen, Anders Hove og Bodil Jørgensen, så derfor har Henrik Ruben Genz klogeligt valgt at lade dem stå i lidt baggrunden.

Hvis jeg skal kritisere noget ved filmen, så er det at den fra starten måske lægger op til mere, end den kan holde, fx bliver den personlige krise Robert er midt i, da han ankommer til det lille samfund, aldrig rigtig udviklet.  Den træder meget hurtig i baggrunden for de hændelser, som udspiller sig, så da vi pludselig får afsløret fortiden udebliver det effektive pay off, som det kunne have været, hvis den var kommet på et andet og mere rigtig sted. Det virker på mig som om man lige havde brug for en hurtig nem løsning, for man skal jo ikke stå med for mange tråde mod slutningen. En anden ting er, at der indimellem måske er smurt lige lovligt tykt på her og der med skildringen af dem fra landet. Slutteligt vil jeg også sige, at filmen indimellem går en smule i stå, og lige må kickstartes af en smart bemærkning.

Filmen er en af filmene i Biografklub Danmarks program for 2008/2009, som nok skal sikre den et publikum, men også andre bør dog smutte i biografen og se den. Jeg er sikker på, at den skal nok finde sit publikum både herhjemme og i udlandet, for den er lige at gå til og lige frem, så derfor bør du alligevel ikke snyde dig selv den og vente til den komme til hjemmebiografen for den er et godt eksempel på, at man kan godt kan lave en sjov, flot og alvorlig film på samme tid.

Den er også er god, hvis du sidder og leder efter en film til undervisningsbrug eller en dansk datefilm, for der er rigelig at snakke om efter filmen i skolen eller på cafeen.

Frygtelig Lykkelig