Cinefil - Blu-ray anmeldelse

fredag

nov142008

Divertimenti

Jeg må med skam erkende, at jeg, når det kommer til klassisk musik, mest værdsætter det, man må kalde kendingene. Mozart, Beethoven, de store italienske operaer af Verdi, Puccini, Rossini og den meget letfordøjelige Strauss. Opera og operette elskere kan disse dage nyde de mange blu-ray udgivelser fra Opus Arte, udgivelser af store opsætninger som Flagermusen, Svanesøen, Tryllefløjten, En Midsommernatsdrøm og Il Trovatore. Jeg ville nok føle mig mere på hjemmebane med en anmeldelse af en af disse, fremfor Divertimenti, en indspilning af det norske ensemble, Trondheimsolistene, men valget er nu ganske velovervejet.

Divertimenti er en såkaldt samling af instrumentale kammerværker for strygere, komponeret af henholdsvis Benjamin Britten, Grazyna Bacewicz samt Bela Bartók og er ikke det mest lettilgængelige indenfor klassisk musik. Trondheimsolistene er ikke hvem som helst, men et ensemble som er pionerer indenfor brugen af den nyeste teknologi, hvilket deres indspilninger med al tydelighed vidner om. Divertimenti er til dato den mest ambitiøse klassiske surround indspilning og indeholder to skiver, en SACD samt mest interessant, den første blu-ray audio-only skive med fem forskellige surround lydspor, deraf tre i lossless kvalitet.

Det er på denne baggrund, Divertimenti er valgt til anmeldelse, og fordi det norske selskab bag produktionen, 2L, har en unik terminologi, når det kommer til klassiske surround indspilninger, kontra stereo. Surround kanalerne betragtes ikke blot som kanaler til at viderebringe stemning og atmosfære, men som fuldblods lydkanaler, hvor instrumenter kan få lov at udfolde sig på lige fod med instrumenterne i lydbilledets frontkanaler. I denne forbindelse er følgende anekdote omkring en Mozart indspilning i surround af 2L, ganske sigende.

A senior Norwegian HiFi journalist visited our studio recently. Prior to our listening session I explained to him how we recorded MOZART with the orchestra in a circle, all musicians facing each other - surrounding the listener. He raised from his chair and wanted to leave. I begged him to listen - and he stayed for three hours; leaving us with the conclusion: "Now I need to go home and write an article apologising all my readers for the thirty years I have misguided them in stereo. Surround sound is the real thing."

Da dette er en audio-only udgivelse, så er de interessante detaljer at finde i audio sektionen, men konklusionen er klar. Divertimenti er her og nu referencen indenfor HD lyd. Jeg må dog erkende, at film ikke vil kunne opnå referencekarakteren indenfor lyd, hvis man vil håndhæve denne konstatering, hvorfor jeg fremover istedet vil vælge at bruge udvalgte elementer af Divertimentis styrker som pegepinde for kvalitet.

Sluttelig en kommentar vedrørende testudstyret. En PS3'er er i de fleste øjne måske ikke den optimale lydkilde til en test af referencelyd, men alligevel må man være at betragte som svært hørehæmmet, hvis ikke man værdsætter kvaliteten af Divertimentis indspilning, som i sandhed skaber illusionen af ikke kun perfekt lyd, men også af omgivelserne, hvor man har foretaget indspilningen. At PS3'eren både bruges som afspiller hos Criterion i deres reference lokale og af Joe Kane, gør den ære og følgende kommentar omkring Divertimenti indspilningen fra 2L, skal også nævnes:

Our DIVERTIMENTI is 100% according to the official Blu-ray specifications. Unfortunately all players are not. Due to the 192 kHz rate in MCH, not all 1st generation players has the processing power required for decoding, and therefore "cut corners" and down-sample or down-mix to stereo. PlayStation3 is one of the machines equipped with sufficient power to handle all formats.

Med 2L's egen terminologi in mente, så udgør surround højttalerne i min opsætning uden tvivl achilleshælen i testen. De 4 B&W DS3 højttalere, er ingen match for frontbilledet, 2 stk. B&W 804S'ere og en HTM4S center højttaler. Lydbilledet er testet både med monopol og dipol lyd for surround højttalernes vedkommende og modsat film, foretrækker jeg for musik, den monopole indstilling.

Jeg er ikke så ekstatisk over valget af musikken, som jeg er over den lydmæssige kvalitet. Sådan er livet, som mainstream klassisk lytter, men Morten Lindberg fra 2L har påpeget overfor mig, at tre andre klassiske surround indspilninger er på vej fra 2L i november. En 2L Reference Recordings i november, indeholdende det bedste fra 2L's katalog, sammensat til en ny musikalsk helhed. En kombineret Mozart-Grieg udgave og en såkaldt contemporary music titel, ved navn SONaR. Førstnævnte vender jeg tilbage med mere om, når denne udkommer.

Audio

Lad det endnu engang være sagt. Jeg er alt andet end en ekvilibrist, når det kommer til anerkendelse af klassisk musik indenfor alle genrer og Divertimentis repertoire, er da heller ikke umiddelbart mit foretrukne valg, hvis wienervals af Strauss kommer med ind i billedet. Men da jeg hørte om specs på denne udgivelse, så måtte jeg til lommerne.

ALLE slags lydspor er nærmest til rådighed på denne udgivelse. Tre stks. lossless, et Dolby Digital 5.1, et LPCM 2.0 og derudover en disk med et Super Audio CD lydspor. Der var nok at tage af. Efter at have sniglyttet pladens numre igennem, besluttede jeg mig for at koncentrere mig om Benjamin Brittens to numre, Boisterous Bourree og Playful Pizzicato, samt Bela Bartók's Allegro non troppo og Molto adagio, som efterhånden faldt mig i god smag. De meget strengtunge kompositioner er dog meget varierende.

Jeg hørte numrene igennem en efter en og valgte at høre de tre lossless lydspor på Benjamin Brittens numre. Bortset fra, at DTS sporet, som sædvanligt, var en lille smule højere ved samme volume, kunne jeg ikke høre forskel. Alle tre spor lød fænomenalt godt og lukkede man øjnene, ja så kunne man uden problemer høre de forskellige instrumenters placering i indspilningen. Optagelserne er foregået i en kirke, siddende i en rundkreds og med de fem mikrofoner placeret i midten. Så man føler sig hensat lige i nålens øje. Da jeg har en filmopsætning normalt til lyd, ændrede jeg mine surround og baghøjttalere til at være monopole fra at være dipole, da jeg ellers ville få en uønsket spredning af lyden bag mig, som gerne skulle være direkte hele vejen rundt.

De mindste detaljer i violinerne stod ud og klangen hang tungt i luften. Og når bassen indimellem lige ville give sit besyv med, så fik man hurtigt en rumlen i maven, der viste, at LFE kanalen absolut var i spil. Overraskende nok var Dolby Digital 5.1 640kpbs lydsporet faktisk mere end potent og fulgte godt med, men måtte dog give op, når bunden og detaljerne skulle spredes i lydbilledet.

Så var der SACD sporet tilbage, som normalt er det skarpeste skud på stammen, Ikke mere. SACD sporet lød i mine ører ligeså godt, men overgik ikke de tre lossless lydspor. Det er en vigtig indikering for fremtiden. SACD har aldrig fået den udbredelse i markedet, som dets potentiale er værd og derfor er SACD da idag også et nichemarked. Med blu-ray og de nye lossless lydspors indtog iklædt Blu-ray, er muligheden nu tilstede for, at god lyd vil kunne bryde igennem. Denne Blu-ray only disc, viser ihvertfald potentialet for formatet. Der er dog et lille men! At man skal tænde for sin skærm/projektor, for at kunne vælge lydspor og afspille sin musik. Det bliver forhåbentlig muligt, at afpille Blu-ray only skiver uden dette fremover, for ellers vil Blu-ray only udgivelser heller aldrig slå igennem for audiophilernes foretrukne format.

Der er ikke så meget andet end at konstatere, at Divertimenti lyder himmelsk og nu er den ukronede konge indenfor referencelyd. Og så håber jeg, at man vil udsende en mainstream klassisk af slagsen, gerne med Also Sprach Zarathustra!