Cinefil - Blu-ray anmeldelse

søndag

jan042009

Katyn

Diskutér

Hvis den ultimative taber af 2. verdenskrig skal udpeges, så må det være Polen. Overfaldet af nazisterne og kommunisterne, nådesløst behandlet og glemt af deres allierede, måtte 5.600.000 polakkere, over 16% af den daværende befolkning, lade livet på ideologiernes skafot. I over 50 år var den polske befolkning berøvet deres identitet og frihed og først efter kommunismens og jerntæppets sammenbrud, kunne polakkerne begynde at behandle de psykologiske efterveer.

Tysklands efterkrigstidsgenerationer havde af andre åbenbare årsager også god grund til at gøre op med fortiden og ikke med værker omkring diktatorer, storpolitik og udfaldet af militære begivenheder. Man var nødt til at gøre op med tabuemnet fra tysk side og filmisk kom gennembruddet med Oliver Hirschbiegels Der Untergang fra 2004, hvor Hitler for første gang blev portrætteret som et menneske og ikke inkarnationen af den onde selv. Det åbnede op for en vigtig tysk debat, hvor ikke mindst film og bøger om tiden, bidrog kraftigt til selvforståelsen.

Den polske film Katyn (2007) instrueret af Andrzej Wajda, tager et af de største polske traumer op, omhandlende massakren af 22.000 polakker, officerer, adelige og intellektuelle, i Katyn skovene i begyndelsen af 2. verdenskrig. En efter en blev de likvideret med nakkeskud og derefter begravet i massegrave. Jeg har opdelt anmeldelsen i to, så man har mulighed for at fravælge den historiske baggrund, som også giver en forklaring på Katyn massakrens plads i den polske identitet.

Historisk baggrund

Polen blev i september 1939 angrebet af Tyskland fra vest og Sovjetunionen fra øst, en opsplitning som reelt var resultatet af den ikke angrebspagt, som tyskerne og russerne underskrev en uge tidligere. Polakkerne var de første, som var vidne til en af de mest horrible former for samarbejde, nazismen og kommunismen, to sider af samme sag. Forskellige mål, men samme midler til at opnå dem med.

Den polske befolkning blev holdt i uvidenhed omkring tusinders skæbne, indtil den 22. juni 1941, da Hitlers storstillede plan for albuerum mod øst, Operation Barbarossa, blev iværksat og russerne fordrevet fra Polen. Massegravene i Katyn skovene blev gravet op af tyskerne og en såkaldt uvildig undersøgelse igangsat, som konkluderede, at de 22.000 var blevet myrdet af russerne i april 1940. Begivenheden blev udnyttet klogt af tyskerne i det storpolitiske spil, til at slå en kile ind i de allieredes samarbejde, som russerne som bekendt var en del af. Russerne benægtede og emnet var ømtåleligt for de allierede, som endte op med at danse til russernes fløjte.

Skyldsspørgsmålet skulle besvares ved krigsforbryderdomsten i Nürnberg domstolen, men russernes bevismateriale var så svagt og hullet, at man slutteligt undlod at føre hændelsen frem ved domstolen. Først da den kolde krig mellem øst og vest startede, kravlede vesten ud af sit hi og fik igangsat en ny tilbundsgående undersøgelse, som konkluderede, at det ganske rigtigt var russerne, som i april 1940 begik udåden. Først med den russiske præsident Gorbatjovs indførelse af åbenhed i 1980'erne og da efterfølgeren Boris Jeltsin lod lække informationer, erkendte Rusland sin skyld i 1990, men stadig ikke som en del af en krigsforbrydelse eller folkemord.

...but a military crime for which the 50-year term of limitation has expired and that consequently there is absolutely no basis to talk about this in judicial terms.

Under Vladimir Putin er der sket en tilbagevenden til de gode kommunistiske dage, med bedrag og benægtelse og så sent som i 2008 skrev russiske aviser historier om Katyn massakren, hvor nazisterne endnu engang blev beskyldt for forbrydelsens ophav. Det er umådeligt vigtigt for Polen, at skyldsspørgsmålet bliver erkendt og alle informationer om Katyn forbrydelsen bliver offentliggjort, så ofrene får et værdigt eftermæle.

Hvor Tyskland er godt igang med processen at få bearbejdet fortidens synder, er der stadig dødskramper fra Stalintiden i dagens Rusland, som nægter at sætte det sidste punktum. Det vil være let at forestille sig Tyskland i 2008, forsøge sig med at skylde krigsforbrydelser på Sovjetunionen, som nazisterne var ansvarlige for. Jeg tvivler på, at det internationale samfunds respons, ville lade sig vente længe på.

Men polakkerne formår alligevel at få sat et punktum, hvor storpolitikken fejler. Polakkernes gamle filmikon, instruktøren Andrzej Wajda, hvis far var en af ofrene i Katyn, ventede ikke mere på omverdenens perfide omgang med sandheden og med filmen Katyn, er massakren for evigt beskrevet for eftertiden, skåret ud i sten, så det bliver ganske svært at lave mere historieforvanskning omkring skyldsspørgsmålet.

Om filmen

Historien om Katyn er narrativt splittet op i tre dele og koncentreres omkring enkelte familier. Første del omhandler invasionen af Polen og hvorledes soldater og intellektuelle arresteres, separeres fra deres familier og anbringes i en fangelejr. Hovedpersonen Andrzej, som er en af de polske officerer, skriver alle hændelser ned i sin dagbog, så han vil kunne dokumentere de respektive soldaters færden. Fortællingen er kronologisk og kontinuerlig indtil første del slutter med, at soldaterne transporteres væk med tog.

Anden del tager udgangspunkt i tiden herefter, under den henholdsvis tyske og russiske besættelse. Vi følger de efterladte familier og bliver vidner til deres savn og ikke mindst håb og fortvivlelse omkring, hvad der er sket, indtil massakren bliver kendt og håbet forsvinder. Afslutningen på anden del er forligelsen med situationen og valget mellem at følge villigt med i den nye verdensorden under kommunisterne, indordne sig løgnen om Katyn eller tro på en fremtid for et frit Polen og ære ofrene ved ikke at glemme.

Tredie del er den endegyldige konklusion på Katyn massakren. Med udgangspunkt i de sidste skrevne sider i Andrzejs dagbog følger vi soldaternes transport til Katyn skoven og den uundgåelige slutning.

Wajda er visse steder blevet kritiseret for at udøve for traditionel filmkunst med Katyn, men tværtimod mener jeg, at der er tale om en stor portion restriktiv udfoldelse af det polske følelsesrepertoire, som uundgåeligt må være i spil, i en film af denne karakter. Man kunne frygte store melodramatiske armbevægelser og måske slet skjult propaganda i den gode sags tjeneste, men Wajda gør den slags spekulationer til skamme.

Katyn er en storproduktion, men nedtonet i sit udtryk, billedligt som i dialog. Fortællingen er realistisk. Dyster er en tilføjelse som ikke er nødvendig i den situation som polakkerne stod i. Med fraværet af overflødig melodramatik, bliver man måske ikke bevæget til en grad, som man næsten synes forpligtet til med dette tema, men det bør man ikke bekymre sig om. Wajdas eksekvering af 3. og sidste akt er ligeså brutal, som den russiske planlægning af udåden og undertegnede sad som paralyseret med en tåre i øjenkrogen, da mørket slutteligt satte ind.

Jeg ville nok have endt på de fire stjerner, men hele historien blev med et sat i relief af den effektive afslutning og de fem stjerner er velfortjente og på ingen måde doneret ud fra tvivlsomme motiver. En film med et filmøjeblik, som sidder længere på hornhinden, inden man ønsker sig.

Video

Katyn er opgivet til 2.35:1 bredskærmsformat på IMDB, men er leveret i 16:9, 1.78:1, hvilket også står på coveret. Der er tale om et 1080p VC-1 codec og billedet ser nærmest digitalt ud, men er optaget på 35mm film. Der er sket en digital efterbehandling ved 4K, men der ser ikke ud til at være brugt DNR til at fjerne filmgryn. Der er ikke tale om sprudlende farvekompositioner, men en brunlige farvepalette med en grøn tone, som er lagt indover i efterbehandlingen. Det passer godt til filmens tema. Billedet føles meget rent og detaljer er tydelige i nærbilleder. En smule filmgryn ses, især i enkelte mørke scener. Cinematografien er traditionel, men der er tale om professionel håndværk.

Audio

Lydsporet er det originale polske Dolby Digital 5.1. Det er tilfredsstillende og ikke mindst formår det at bruge surround hæjttalerne til at gengive atmosfære i de mange sekvenser, hvor der er mange mennesker tilstede. Dialog er klar, der er ingen støj, men klangen er lige lys nok indimellem og subwooferen bruges ikke meget.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet er på polsk, ikke undertekstet, hvorfor jeg vil undlade at kommentere dette. Men der er er en kort featurette, som omhandler 4K efterbehandlingen, som visualiserer processen med at lægge farvetoner, teksturer, fjerne ting i billederne etc. som er interessant, trods besværligheden med at mestre det polske sprog.

Gå til top