Tang Wei er hjerteskærende smuk i Ang Lees nye film om modstandsbevægelsen i besættelsestidens Shanghai, Lust, Caution. Hun er ikke bare smuk: Hun har screen presence. Og det er endda selv om hun står overfor en af asiatisk films største stjerner, Tony Leung (Hero, In the Mood for Love).

Hun spiller den unge studine Wong Chia Chi, der melder sig i en patriotisk teatertrup i Hongkong. Teatertruppen udvikler sig hurtigt til en amatørisk modstandsgruppe, da de ser chancen for at dræbe den opportunistiske Mr. Yee (Tony Leung), der samarbejder med besættelsesmagten. Wong får hovedrollen i det farlige spil om at komme tæt på Mr. Yee. Hun må gå fra at væde tårer for nationen på scenen i ikke-besatte Hong Kong til at vikle benene om den kyniske kollaboratør i det farlige besatte Shanghai.

Lust, Caution er et stort opsat periodedrama med imponerende kulisser og kælen for detaljerne i kostumer og art direction. Men den smukke baggrund viger tilbage for skuespillerne i forgrunden. Skuespillerne taler mere med ansigter og kropsprog end med ord. Subtile antydninger siger mere om forholdet mellem vores femme fatale-heltinde og sit farlige bytte end ord. I nogle scener taler de endda direkte med deres nøgne kroppe i nogle erotiske scener, der har mindst lige så stor psykologisk dybde som fysisk overflade.

Hollywood kunne lære noget om erotik som en handlingsbærende del af fortællingen i både Ang Lees Brokeback Mountain og Lust, Caution. Ang Lee formår nemlig at balancere det i forhold til scenerne uden for sengen, så man fornemmer det hav af følelser, af lyst og frygt, der bruser under det smukke tøj og makeup.

Ud over det psykologiske spil byder filmen også på nogle kontroversielle tematikker om krigen og besættelsesmagten. Modstandsbevægelsen skildres som svag og inkompetent. Lederen af Wongs teatertrup er tydeligvis forelsket i Wong, men han magter ikke at gøre noget ved det. Lust, Caution har derfor problemer med distributionen i hjemlandet. Tang Wei er efter filmens udgivelse blevet blacklisted af det kinesiske censurapparat, der blandt andet har boykottet reklamer, som hun efterfølgende har medvirket i.

Ærgerligt at et talent som hendes skal gå tabt på grund af politik. Hun er ikke blot en ufarlig, smuk dekoration som de tusindvis af kinesiske dukkepiger, som Zhang Yimou pyntede med under sin instruktion af åbningsceremonien til OL. Hun er en skuespillerinde, der formår at finde skønheden i de indbyggede dilemmaer og kompleksiteter i sin rolle. Den slags talent skal kultiveres. Ikke undertrykkes.