Cinefil - Blu-ray anmeldelse

torsdag

jan012009

Mad Detective

Diskutér

Hong Kong cinema, er i en vesterlændings øjne ofte synonymt med John Woo eller Bruce Lee film, men instruktøren Johnny To, har de sidste år bevist, at man sagtens kan konkurrere med Hollywood på deres egen hjemmebane. Det er på tide, at vi begynder at få øjnene op for asiens Scorsese.

For fem år siden stiftede jeg mit første bekendtskab med Johnny To. Før da havde min viden om mandens værker, baseret sig på anmeldelser og udsagn, som ikke overbeviste mig om, at manden havde mere at byde på end andre Hong Kong instruktører med action på hjernen. Før da havde hans film Breaking News fra 2004, vist mig en instruktør, som nok satte stil over substans, men som lå tættere på et vestligt udtryk end den sædvanlige melodramatiske smøre, som Hong Kong film var blevet så berømt eller rettere berygtet for. Hans flere minutter lange one-track-shot (en flere minutter lang sekvens filmet uden klip) i filmens begyndelse, var ikke kun imponerende set ud fra et teknisk synspunkt. Det var vanvittigt godt koreograferet og filmen var absolut et syn værd.

To, som er en uhyre produktiv herre, instruerer ofte 2-3 film om året og i 2005-2006 kom hans trilogi om Hong Kongs mafia, triaderne, på gaden i form af de tre film, Election, Election 2 og Exiled. En trilogi, som jeg håber at kunne vende tilbage til, når den udkommer på blu-ray, for den vendte op og ned på mit syn om To. Fra at have instrueret glatpolerede action film, tog To et vældigt syvmile skridt med sin trilogi, der er en langt mere helstøbt, hårdkogt og på samme tid alligevel velovervejet og afdæmpet fortælling end den ellers succesfulde Hong Kong trilogi Infernal Affairs, som iøvrigt kastede et amerikansk remake af sig, kaldet The Departed. Det var en transformation i instruktørstil, som kom bag på mig, men som blot forøgede min interesse for hans kommende værker. Og formentlig også andres, for To er igang med produktionen på en genindspilning af det franske mesterværk Le Cercle Rouge fra 1970, som bl.a. har Liam Neeson, Orlando Bloom og ingen mindre end hovedpersonen fra originalen, Alain Delon, på rollelisten.

Men fokus er her og nu på To's film fra 2007, Mad Detective, som er ude i en regionsfri blu-ray udgave.

Der er tale om en tæt 89 minutters fortælling, som ikke let lader sig genre klassificere. Det sædvanlige politi- og røver tema, som To sædvanligvis sværmer om, er intakt, men derudover er ingredienserne mere inspireret af David Lynchs univers, uden dog at tilegne sig dennes stil.

Historien tager sin begyndelse i Hong Kongs Kowloons politidistrikt, hvor politi inspektør Bun (Lau Ching-Wan) er igang med at opklare endnu forbrydelse via højst utraditionelle metoder. Bun sætter sig i en forbryders sted og drager derefter nogle højst spekulative og svært beviselige konklusioner. Han er ganske enkelt ikke normal, en tilstand som publikum i første omgang må gætte sig til. Han evner at se, hvad der styrer mennesker, at se deres forskellige personligheder, visualiseret som flere mennesker for øjnene af Bun, som var de tilstede i nuet. Ved fysisk at sætte sig i et offers sted, at lade sig levende begrave f.eks, udspiller det allerede skete sig for ham, så han kan visualisere forbryderens videre handlingmøsnster for sig. Men evnerne kommer ikke af ingenting, Bun ER skør og da han uden videre skærer sit eget øre af som afskedsgave til politichefen, blever han afskediget.

Betjent Ho nåede kun at arbejde to dage under Bun, hvilket var nok til at bevidne dennes iøjnefaldende resultater. Da Ho fem år senere som inspektør står med en sag involverende to røverier, fire døde, samt en forsvundet politibetjent, hvis pistol er mordvåbenet, søger han hjælp hos Bun. Bun finder hurtigt den første ledetråd, da han mistænker den forsvundne politibetjents makker, som viser sig at have syv forskellige personligheder. Nok har Bun en skrue løs, men der er mening med galskaben og de to finder sammen i et umage, men effektivt samarbejde, hvis videre forløb, hverken skal forklares eller spoleres.

Lau Ching-Wan spiller rollen som Bun aldeles fremragende og er den altoverskyggende hovedperson. At skulle visualisere flere personer for en enkelts handlinger med et kamera, kan gå grueligt galt, men Lau Ching-Wan formår overbevisende at spille op imod alle de fortænkte personligheder, mens To's eminente cinematografi ikke kun fanger spillet, men også formår at gøre det på skiftevis humoristisk og intelligent vis og endda med en sluttelig homage til en velkendt scene fra film-noir filmen The Lady From Shanghai. Og apropos film noir, så er der undervejs noget for den søde visuelle tand, til fans af genren/stilen.

Det er ikke vigtigt at finde frem til baggrunden for To's stilskifte, det primære er, at han formentlig lykkes med det, han sætter sig for. Formentlig, fordi jeg ikke er sikker på, at jeg helt har fattet alt, hvad der foregår i denne historie, endnu og spørgsmålet er om alle elementer i To's historie overhovedet holder vand ved nærmere eftersyn? Det giver mig et deja vu til min tilstand, når jeg har set en David Lynch film, hvilket der dog ikke skal spekuleres for meget over. Hvor Lynch er transcendental, styret af drømme og følelser og tager sig umådelig lang tid til at opbygge en stemning, så er To yderst beregnende i det Miss Marple puslespil, han har komponeret og dvæler ikke længe ved punkt A, førend rejsen til punkt B begynder.

Selvom jeg har på fornemmelsen, at der er dele af puslespillet, som ikke hænger sammen, så gør det ikke så meget, når de 89 minutter både er stilistisk udsøgte uden at virke fortænkte, den ikke lineære fortællestil er legende og skuespillerne leverer varen. Det er uden tvivl for tidligt for mig at levere en gennemtænkt karakter for Mad Detective, for den fortjener mindst et gennemsyn til, førend tankerne kan siges at være på plads. Hvor jeg fuldstændigt havde styr på Lynchs Mulholland Drive, indtil 45 minutter før tid, gjorde det samme sig gældende for Mad Detectives sidste 20 minutter og tråden skal tages op og følges til dørs. Det er ihvertfald det jeg bilder mig ind. Mad Detective kan anbefales til alle, som ikke forventer alt skåret ud i pap og som betragter efterspillet med at få styr på historien, som en charme i sig selv. En god afslutning på filmåret 2008.

Video

Der er flere blu-ray udgaver på markedet af denne udgivelse. Dette er en udgivelse af Master of Cinema, som er bekendt med at levere høj kvalitet af deres titler og Mad Detective udgaven skuffer ikke. Filmen er skudt på 35mm film i 2.35:1 format. Filmen er tonet i en blå nuance, i stil med Len Wisemans Die Hard 4.0. Billedet er skarpt og detaljeret og der er en pæn grad af filmgryn tilstede, især i de mørkeste sekvenser. De adskillige scener med tydelig reference til film noir looket, er det særdeles svært at beklage sig over. Lyssætning og skygger er meget flot gengivet, med en variende brug af kontrast, dog lige en anelse under, hvad de bedste blu-ray transfers som f.eks. Zodiac, kan byde på. Stærk billedside!

Audio

Det er umuligt at diske op med en asiatisk blu-ray udgave, som ikke leverer lossless lyd. Her er ikke noget PCM spor, men dog både DTS HD Master Audio og Dolby True-HD, begge i 5.1. Det er et potent lydspor, som er istand til at gengive de fineste detaljer og atmosfæren i de respektive scener. Om man er i en bil, i skoven eller i byen, gengives de atmosfæriske lyde omkring én detaljeret. LFE sporet (subwooferen) er virkelig tilstede under filmen med en sund potent bund. Bare der smækkes med en bildør, så kan suset mærkes. Eneste svaghed er, at centerkanalen indimellem føles FOR dominerende. Dialog er ok, men i en del sekvenser er der skruet uhørt op for kanalen og en lidt bedre balance i lydbilledet havde været rart.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet er denne gang rent faktisk med engelske undertekster. Der er en 35 minutter QA session med Johnny To, optaget i Paris og et 21 minutters interview med instruktøren. Derudover 14 minutters interviews med flere af de medvirkende. Ikke materiale der ligefrem får en til at boble over med begejstring, men tilgengæld gemmer coveret på en lille 16 siders booklet, hvor filmteoretikeren og forfatteren David Bordwell, går i clinch med Mad Detectives forlæg, æstetikken bag og rundhåndet deler ud af sin viden iøvrigt om instruktørens film. En rigtig godbid, som trækker karakteren op.

Gå til top