Det er ikke kun på det store lærred, at historiske begivenheder og store personers liv er blevet beskrevet. Der er også gennem tiden lavet ganske mange store Tv-serier, som tager udgangspunkt i virkelige personer og hændelser i verdenshistorien. Læs her mere om en meget flot serie, om en af Amerikas histories vigtigste personligheder - John Adams.

Da jeg voksede op var fjernsynet fyldt med masser af Engelske og Franske, og indimellem et par Nordiske samproduktioner, som primært tog udgangspunkt i Europas historie. Der var også Amerikanske, men hvor de Europæiske produktioner meget ofte tog udgangspunkt i virkelige personer og store begivenheder, tog de Amerikanske udgangspunkt i fiktive personer i virkelige hændelser, eller personificeringer af udviklingen i Amerika i forskellige årtier eller århundreder.

Så lidt poppet sagt, så stod Amerika for sitcoms og andre underholdningsserier og Europa for de lærerige og historiske korrekte Tv-serier og dokumentarer, et billede som naturligvis blev mere nuanceret efterhånden som man blev ældre.

I slutningen af 70'erne og op gennem 80'erne begyndte der at ske store ændringer, dels fordi hjemmevideoen indtog hjemmene i stor stil, men der kom også flere og flere tv-kanaler, og dermed øget efterspørgsel efter flere film og Tv-serier, både herhjemme og i USA. I 90'erne eksploderede det hele, for ikke nok med, at folk ikke længere havde lyst til at se genudsendelser og gamle film. Så filmselskaberne og tv-selskaberne blev tvunget til at gå nye veje og tænke i nye baner, hvis de skulle overleve i den skrappe konkurrence, ikke kun fra biograferne som folk var begyndt at vende til, men også masser af små selskaber, der producerede film direkte til hjemmebiografen eller betalings kabel- og satellitkanaler, som flere og flere valgte til. Man var nu mere end nogensinde træt af en film skulle afbrydes af reklameblokke eller småprogramer og indslag som fx vejret. Det var også i dette årti de Engelske og Franske tv-selskaber virkelig fik konkurrence fra Amerikanerne, der producerede den ene store og velproducerede Tv-serie eller dokumentarserie efter den anden .

Hvert år lanceres nye sæsoner af gamle og nye serier fra de fleste selskaber, hvor en typisk sæson er på mellem 13 og 22-24 afsnit. Dog er der flere og flere selskaber der er begyndt at producere mini-serier på 4-7 afsnit, og Tv-film i 1-2 dele. Fælles for mange disse er, at de har et meget højt budget og er produceret som biograffilm og med skuespillere fra spillefilmens og teaterets verden, så i takt med at udstyret i hjemmene bliver bedre og bedre bliver grænserne mellem film og tv også mere flydende, og det er nu ikke længere er mindre fint at være med i Tv-produktioner.

HBO - klassens sorte får som blev helt

Da HBO startede op som kabel-tv station fik den hurtigt et meget dårligt ry, for det var ikke lige frem kvalitet, der prægede sendefladen. Men for at gøre en lang historie meget kort, så skete der først noget, da der kom ny ledelse som besluttede at den eneste mulighed for at de kunne konkurrere med selskaber som CBS, ABC, osv. var, hvis de selv begyndte at producere serier og film.. En af deres første store satsninger var "From The Earth To The Moon", som skulle følge op på biografsucceserne "Apollo 13" og "The Right Stuff". Denne serie blev ikke alene en seer magnet, den blev også startskuddet til en lang række af de bedste og mest prisvindende Tv-serier og Tv-film gennem de sidste to årtier. Jeg nævner i flæng "Band of Brothers", "Carnivale", "The Wire", "Six Feet Under", "Big Love", "Deadwood", "Rome", "Bury My Heart at Wounded Knee", "Elizabeth I", "Generation Kill", som du sikkert enten har hørt om, eller måske allerede har set.

Fælles for dem alle er, at de er meget, realistiske, historisk korrekte og ligger ikke fingre imellem når det kommer til vold, sex og sprog, som de almindelige tv-kanaler næsten er støvsuget for. Serierne er også kendetegnet ved at tage tabuemner op og problemstillinger, der ofte skaber debat bagefter både i de små hjem, men også i aviser og på nettet i diverse fora og blogs. De er også kendt for at eksperimentere med mediet og gøre meget ud af den tekniske side i en produktion. Så man kan på mange måder er er sin egen og går den vej de mener er den rette for dem, uanset om de måske taber nogen seere på en serie, så vinder de dem måske tilbage med en anden, hvis de da ikke er skræmt helt væk.

Historiske personer/begivenheder er altid god underholdning

Store historiske personligheder og begivenheder har altid været kilde til gode tv-serier og film, så det har HBO benyttet sig flere af gange. Den mini-serie vi skal kigge nærmere på her, "John Adams", som ikke blot skildre personlighed i form at vise hans liv, men viser og beskriver også de 50 første år af Amerikas historie.

Serien starter kort efter "Boston Massakren" i 1770, hvor Britiske soldater dræbte 5 civile og den efterfølgende retssag skabte megen røre, da de anklagede ikke havde nogen juridisk hjælp. John Adams blev lidt modvilligt hyret til at forsvare dem, og selvom han i begyndelse var bange for at tage sagen af hensyn til sit renomme, skulle sagen senere vise sig at blive starten på hans karriere, som senere gjorde ham til delegeret i den lovgivende forsamling, siden ambassadør for USA i Nederlandene og Storbritannien, og senere som George Washingtons efterfølger som USA præsident, som han også var vicepræsident for.

Om man beskriver de 7 afsnit serien varer, eller hvem John Adams var, kan næsten komme ud på et for serien skildre meget præcist og autentisk hans liv og politiske karriere og er baseret på den berømte biografi "John Adams" skrevet af David McCullough, der bl.a. har vundet både Pulitzer Prize og National Book Award. Rygtet siger, at han netop nu er i gang med endnu en historisk serie sammen med HBO baseret på hans bog "1776" men mere om det en anden gang, hvis det bliver aktuelt.

Men hvem er han så?

John Adams blev født den 30. oktober 1735 i byen North Braintree, der i dag hedder Quincy, i staten Massachusetts. Han var den ældste af 2 brødre. Hans far, som også hed John, var landmand og var 4. generations efterkommer af Henry Adams, som emigrerede fra Devon i England til Massachusetts ca. år 1636. Hans mor hed Susanna Boylston Adams, og var efterkommer af slægten Boylstons af Brookline.

Han voksede op under meget beskedne forhold, men holdt fast i at bønder også var stolte og havde en ære, traditioner og rødder i Europa de kunne være stolt af. Efter at endt skolegang blev han som kun 16 årig optaget på Harvard College, hvor han læste jura. Hans far ønskede brændende, at han skulle gå ind i politik og blive minister, men det var ikke helt indstillet på, så de første år efter han blev færdig, brugte han primært på at undervise. Han brugte også en del tid i retssalene, hvor han fulgte meget med i retssagerne og reflekterede meget i sine dagbøger over ikke blot over udfaldene, men ligeså meget over selve rettergangen.

Med den store erfaring i bagagen blev han 1758 sagfører i sin hjemstat. Så med hans velkendte dygtighed og ikke mindst udholdenhed tog han i 1761 kampen op mod den engelske regering for at kæmpe for koloniernes rettigheder, der vandt ham mange tilhængere, ikke mindst da han vandt kampen mod stempelafgiften i 1765.

Året forinden giftede han sig med sin forlovede Abigail Smith. som han havde kendt siden de var små, men ikke rigtig set som en kommende kone, men et tilfældig besøg førte dem sammen og sød musik opstod. De fik 6 børn sammen, levede meget lykkeligt og havde et utrolig stærkt bånd. Mens John Adams i perioder var meget væk hjemmefra styrede hun hjemmet med sikker hånd, så han aldrig skulle bekymre sig over problemer på hjemmefronten. I serien vises hum som en meget selvsikker, bevidst, belæst og kulturel dame som var foran for sin tid og det er ikke et symbol på nytidens kvinder, der også kan klare sig selv, men derimod historisk korrekt.

I årene som fulgte blev politik mere og mere interessant for ham gjorde at han i 1771 var han i vælten igen. Denne gang brugte han sine tilhængere til, at blive valgt ind i Massachusetts' lovgivende forsamling og 3 år senere i 1774 til koloniernes fællesforsamling. Det var her han var med til at indstille foreslog George Washington til deres overgeneral og støttede Richard Henry Lee's forslag om at erklære deres uafhængighed. Sammen med Thomas Jefferson, Benjamin Franklin, Robert R. Livingston og Roger Sherman forfattede han i 1776 kladden til det som senere skulle blive kendt som Amerikas Uafhængighedserklæring.

I 1779 deltog han i arbejdet med udarbejdelsen af Massachusetts' ny forfatning. I årene 1782 til 1788 drog han til Europa som ambassadør og koloniernes forhandler og sluttede i 1782 sammen med John Jay (dog stik imod Benjamin Franklin) foreløbig fred med Storbritannien uden dog at vise hensyn til Frankrig, som blev lidt knotten over, at have kørt dem ud på et sidespor, da de altid havde støttet Amerikanerne mod Englænderne. Han fik dog Hollands anerkendelse, da han fik aftale om en handelspagt kort tid efter, også her uden Franskmændene.

I årene fra 1785 til 88 rejste John Adams til London som ambassadør. Det var her han skrev her sit store 3 binds værk - et af det vigtigste værker i Amerikas historie - Defense of the Constitution and Government of the United States - der udkom i 1787.

Han vendte i 1789 hjem til Amerika som en meget villigt og afholdt mand, og som tak for hans store arbejde i Europa blev han valgt til vicepræsident.

Nogle år senere, i 1792, var der igen præsidentvalg og med godt 50 % af stemmerne blev han genvalgt. Ved samme lejlighed sluttede han sig til det føderalistiske parti, der lagde mere vægt på unionens enhed end på enkeltstaternes selvstændighed.

Året 1796 var et de vigtigste i hans politiske karriere, her stillede han nemlig op til præsidentvalg sammen med Thomas Pinckney, fra South Carolina. Overfor dem stod Thomas Jefferson fra Virginia og Aaron Burr fra New York. Da stemmene blev gjort op var der næste dødt løb mellem Adams og Jefferson, så Adams blev præsident og Jefferson vicepræsident.

Det blev ikke nogle nemme år for Adams og havde i sin embedstid megen modstand at kæmpe imod. De strenge love, han gennemførte 1798, imod udlændinge og imod angreb på regeringen, vakte megen uvilje som blev opfattet som et stærkt indgreb i den personlige frihed.

Det var ham en dyb skuffelse, da han ved præsidentvalget 1800 tabte til Thomas Jefferson. Han var så skuffet, at han forlod embedsboligen kort efter resultatet for afstemningen blev offentliggjort, uden at afvente Jeffersons tiltrædelse og indflytning, og trak sig herefter helt ud af politik for at vende tilbage til at blive farmer igen.

De sidste år tilbragte han derfor sammen med sin familie på en farm i Peacefield ikke langt fra, hvor han voksede op. Med til historien høre også den lille krølle, at i 1812 krydsede Jefferson og Adams’ veje igen gennem fælles ven, Benjamin Rush, som forslog at de ligeså godt kunne være venner nu da de begge var ude af politik. Det lyder som en rigtig filmkliche, men det blev de rent faktisk, og endda virkelig nære venner. Dette fremgår helt tydelig af de breve de udvekslede, og har man lyst til at læse dem så er de blevet udgivet i bogform, ligesom hans dagbøger og mange andre noter og skriverier.

Kan det blive mere dramatisk og filmisk når man afslutningsvis fortæller, at både John Adams og Thomas Jefferson døde ikke blot samme dag, men den 4. juli 1826 og på 50 årsdagen for deres store fællesværk - Den Amerikanske Uafhængighedserklæring.

Hvad så med serien

Lad det være sagt med det samme, dette er ganske enkelt en af de alle bedste amerikanske Tv-serier i lang tid. Selvom du har læst ovennævnte så kan du jo nok regne ud, at jeg slet ikke er kommet ind på alle de forskellige nuancer og fine måder den fortæller denne mands spændende historie og interessante periode i Amerikas historie, for dem skal du nyde, når du sidder og ser serien.

Det er også længe siden jeg har set en så velcastet og velspillet tv-serie som denne. Paul Giamatti (John Adams) og Laura Linney (Abigail Adams) matcher hinanden perfekt, de har begge, specielt Giamatti, ikke altid fået manuskripter, der matcher deres talent, men det er rart, at de nu endelig får lov til at vise hvad de duer til.

Heldigvis har man også valgt at gøre meget ud af castingen af birollerne, og det er netop et af de steder, hvor det ofte er gået galt og får en ellers god produktion til at falde til jorden med et brag. Jeg vil gerne fremhæve Stephen Dillane som Thomas Jefferson, den altid gode og altid birollehaver David Morse, der spiller George Washington og Tom Wilkinson i rollen som Benjamin Franklin. Alle tre viser, at de endnu engang snart fortjener en hovedrolle, og ikke kun talrige biroller, for de har langt mere at give, hvilket helt klart kan mærkes i deres engagement selv i mindre roller som disse.

Dialogen, og den er der meget af, er utrolig velskrevet, men du skal holde hovedet klart og koldt, hvis du ikke ser den med undertekster af en eller anden art, for der er mange gamle vendinger og termer, som man ikke lige kender fra i dag, så jeg er sikker på, at jeg fanger jeg endnu flere detaljer, næste gang jeg ser den.

Behøver jeg at sige den tekniske side også er i orden. Ligesom med andre HBO Tv-serier som fx "Elizabeth I", "Deadwood" og "Carnivale" er der masse af realisme og masser at se på, hvilket er en ren nydelse for denne anmelder.

Måske ikke helt historisk korrekt

Historie nørder og andre Amerika kyndige vil naturligvis kunne finde flere steder, hvor serien måske ikke er helt korrekt og måske mene at forholdet til hans kone får lige lovlig rigeligt plads i serie, men så må de bare mindes om, at der er tale om en underholdnings serie og ikke en dokumentarfilm, selvom i dette er tale om meget korrekt og realistisk skildring af en vigtig tid i Amerikas historie og en af dens vigtigste personligheder, mindst lige så vigtig som George Washington og Thomas Jefferson, som er langt oftere blevet portrætteret i film og tv-serier.

Masser af priser

Da jeg så at serien var instrueret af Tom Hooper, der sidste år vandt en Emmy for førnævnte "Elizabeth I" var jeg godt klar over der vil være tale om endnu en god og velproduceret serie. Det kom da derfor heller ikke bag på mig, da jeg i weekenden på TV2 Zulu blev klar over, at den var nomineret til ikke flere end 23 Emmy Awards, TVs svar på Oscar, godt fordelt på dem både foran og bag kameraet. Den vandt dog kun de 13 af dem, men satte samtidigt alligevel rekord for Emmy'er til en Tv-serie/film.

Jeg er sikker på hvis den kommer i konkurrence andre steder skal den hive flere priser hjem, både til skuespillerne og dem bag kameraet.

"Final thoughts …"

Jeg har valg at gøre meget ud af at fortælle om personen John Adams for at du kan danne dig et billede af hvem han var, og den tid han levede i. Selvom jeg har fortalt meget, er det jo ligesom andre historiske dramaer eller klassiske teaterstykker mindre vigtigt at man kender historien, men udførelsen det handler om og ikke mindst måden den bliver fortalt eller gengivet på.

De mange små detaljer, flotte billeder, gode kameraindstillinger og ture gør, at det er en serie man tage frem og ser igen, blot for skildringen af miljøerne og personerne, som en slags levende historie bog.

Der er meget dialog, og selvom det var en tid med mange konfrontationer og slag, der skulle slås, så er det ikke en serie med action og skydevåben, for våbnene er her er munden og pennen og kuglerne er ordene på papiret og i luften, når der diskuteres og forhandles heftigt.

Som alle de øvrige HBO serier, så ligger John Adams prismæssigt højere end de fleste serier, men den er alle pengene værd, og skal helt sikkert i afspilleren igen inden længe, og kan derfor kun få min varmeste anbefaling med på vejen.

Gå til top

Trailer: John Addams