Endnu engang har HBO lavet en serie, som kryber ind under huden på dig, og som giver dig mere giver dig noget tænke over eller snakke med andre om efter rulleteksterne er løbet over skærmen.

De sidste 10 aftener har jeg tilbragt samme med 4 meget forskellige par, som alle har det tilfælles, at de arbejder med kærligheden i parforholdet eller ægteskabet, eller ihvertifald forsøger at få styr på den. Men som vi alle ved, så er kærligheden ikke lige til at sætte i bås, og man kan ej heller låse den fast, for den har brug for næring i form af nærhed, ømhed og opmærksomhed for at vokse og udvikle sig, ellers visner den og dør, eller finder et andet sted at slå sine rødder.

Når HBO melder ud og siger de vil lave en realistisk serie om kærligheden, er forventningerne tårnhøje, da selskabet de sidste par år har leveret rigtig mange gode serier. Jeg kan i flæng nævne "Six Feet Under", "Carnivale", "Deadwood", "Band of Brothers", som alle havde det tilfælles, at de gjorde meget ud af personerne, miljøerne og ikke mindst dialogen, for at komme så tæt på virkeligheden, som overhovedet muligt, og Tell Me You Love Me, som vi skal kigge nærmere på her, er ingen undtagelse.

Serien beskriver fire par i hver deres aldersgruppe og de glæder, men allermest kvaler kærligheden giver dem i deres parforhold eller ægteskab:

Par nr. 1 - Hugo (Luke Kirby) og Jamie (Michelle Borth) er et ungt par i 20'erne, for dem er livet først lige rigtig begyndt. De holder meget af hinanden, men er bange for det store "Din for evigt og altid" og tanken om "Den eneste ene" bliver skræmmende når man skal binde sig til en person. I starten er alting fryd og gammen, med god sex, både ude og hjemme, og mange oplevelser, men efter en snak om ægteskab og fremtiden, udvikler der sig en frygt, specielt hos Hugo, for at binde sig, så det ender med et brud, da han ikke vil svare på, om kan undlade at være sammen med andre kvinder resten af livet og ikke mindst fordi Jamie ikke tror på, at han kun kan elske og kun hende resten af livet. Jamie opsøger Dr. May Foster for at få styr på sine følelser og tanker efter bruddet. Vi følger Jamie i tiden efter bruddet, og hendes kamp for, at finde sig selv og kærligheden igen, gennem det ene forhold efter det andet, hendes terapi og ikke mindst, da Hugo efter nogen tid dukker op igen.

Par nr. 2 - Palek (Adam Scott) og Carolyn (Sonya Walger) er i 30'erne, og har på overfladen, og set udefra, det perfekte liv. De har gode job, veltrimmede kroppe, et godt ægteskab, hvor der ikke mangler noget på det materielle område, med et flot hus, med møbler og indretning, som de fleste kun tør drømme om, og mulighed for at rejse til New York for at shoppe, hvis det er det de har lyst til. Det eneste de mangler, som alle andre i deres omgangskreds har, er børn. Efter mange ugers mislykkede forsøg på at blive gravide opsøger de også Dr. May Foster for hjælp, da barnløsheden har taget utrolig meget på forholdet, og specielt Carolyn. Det bliver heller ikke bedre, da det efter et par konsultationer, går op for hende, at Palek egentlig slet ikke ønsker, at blive far og hendes brændende ønske om at blive mor også har haft andre omkostninger. Den helt store udfordring i forholdet og for dem som personer kommer, da Carolyn konstatere, at hun er blivet gravid.

Par nr. 3 - Dave/David (Tim DeKay) og Katie (Ally Walker) er et ægtepar i 40'erne. For andre er de symbolet på den perfekte lille kærnefamilie med 2 børn og Villa, Volvo og Vovse. Problemet er bare, at alt er blevet rutine, hvis de ikke arbejder, så er de sammen med børnene, vennerne, familien, rydder op, vasker tøj, ordner have osv. osv. så der er slet ikke tid til at være sammen alene og pleje hinanden følelsemessigt eller seksuelt. Stille og roligt er de holdt med at være sammen helt alene, og ikke mindst dyrke sex. Katie mangler nærhed og ømhed, mens Dave savner tilfredsstillelse og opmærksomhed, men slår sig til tåls med han selv kan gøre det når Katie ikke er tilstede. Da Katie ikke kan magte det længere, og begynder at føle skyld for, at de skændes så ofte, kontakter hun også Dr. May Foster, for det må være hende, som har et problem. Dave giver hende modvilligt hende lov til at bruge penge på terapien i håb om, de vil holde op med at skændes og ikke mindst vil begynde at have sex igen. Han bliver dog meget forundret over, at Katie efter kun få konsultationen, kommer hjem og beder ham om at deltage i terapien, da problemerne jo ligeså meget er hans som hendes, og ikke mindst hvis de skal redde deres ægteskab.

Men selv en terapeut kan også kan have sine problemer, når hun vender tilbage til sin egen hverdag, efter at have rådgivet par og enlige en hel dag. Vi følger nemlig også Dr. May Foster efter konsultationerne, når hun kommer hjem til sin egen mand Arthur. De er i 60'erne og har fået deres børn, nået de karrieremål de satte sig, og har levet sammen i mange år. De har stadig et sundt og aktivt sexliv, men alligevel har de deres problemer at bakse med. Der er dog den store forskel, at de er mere modne og bedre til at takle de udfordringer de støder på end de andre par, uden dog at sige følelser ikke kan komme kog hos dem af den grund. Mød seriens par nr. 4 - Arthur (David Selby) og May (Jane Alexander).

Du skal Se, Tænke, Føle og ikke mindst Mærke den ...

... skrev en amerikansk anmelder efter han havde set serien og have snakket med seriens skaber Cynthia Mort. Hun gjorde det meget klar for ham, at det har været meget vigtig for hende at lave en serie, der skildre parforholdet i forskellige tidsaldre og stadier, og ikke mindst kærlighedens mange ansigter, men også sex (som jeg vender tilbage til om lidt) så realistisk, som det var muligt. Det var også vigtig at seeren skulle kunne nikke genkende til en eller flere af de situationer og problemstillinger seriens personer konfronteres med. Det var derfor noget af en prøvelse, at få så meget med uden det blev på bekostning af troværdigheden, hverken for handlingen eller personerne. Cynthia Mort er mest kendt for komedieserier som "Will & Grace" og "Roseanne", så da jeg første gang satte mig til at se serien, troede jeg egentlig det skulle være mere fra den skuffe, for HBO har jo også stået bag morsomme serier som fx "Sex and the City", "Entourage", "Extras" og "Little Britain USA". Kun få minutter inde i første episode blev det klart for mig, at Cynthia Mort havde helt andre planer og visioner. I denne serie er der bestemt ikke meget at grine af, så dens realismen vil enten få dig til at kede dig bravt, eller elske den og parrene vi følger gennem de 10 afsnit serien varer, for der kommer pt. ingen sæson 2, selvom coveret siger " ...The Complete Season One", så den burde have heddet "...The Complete Series".

Serien er provokerende og hudløs ærlig i sin måde at fortælle på. Knap nok er HBO's logo væk, før et afsnit er i fuld gang. Her er ingen sød eller fængende åbningssang, eller en lille montage med de forskellige personer og overplastret med skuespillernes navne, og de talrige producere, skribenter og endelig instruktørens navn før episoden endelig starter rigtig, og der er gået 5 minutter. Nej, hver episode går direkte på, og man hopper lige ind i handlingen, og fortsætter hvor man slap i det foregående afsnit uden resume af nogen art. Springer du et afsnit over kan der derfor godt gå noget tid inden du er med igen.

Dogme Tv-serie eller Ny tænkning ?

Serien er skud filmet med håndholdt kamera det meste af tiden, ligesom man kender det fra serier som fx "NYPD Blue", "24" og "Strong Medicine". Der klippes heller ikke så meget, hvilket gør at man bliver suget ind i handlingen. Skuespillet virker helt utroligt naturligt, følelsesladet og afslappet, at man meget hurtig glemmer der er tale om en fiktiv historie og figurerne er opdigtede. Farverne er meget monokrome, så du ikke kommer i en bestemt stemning på forhånd, så ene og alene personernes opførsel og det de siger og gør, som er afgørende om man føler sympati eller apati over for den enkelte. Det hele bliver meget intimt og nært, så flere gange får man lyst til at kramme eller ruske i personerne alt efter hvad, som sker eller de gennemlever, ligesom med rigtig mennesker og i det virkelige liv. Det er på den ene side spændende, men også lidt skræmmende at ens følelser i den grad kan påvirkes af en fiktiv Tv-serie.

95 % af hvert afsnit er der brugt ingen musik, effekt lyd og anden påklistret lyd, end lige den der skal være. Først i de sidste minutter af hvert afsnit starter stille og roligt en sang med en tekst, som relatere sig til afsnittet, og som først bliver rigtig stærk, da efterteksterne begynder at tone frem på skærmen med credits, titelskilt osv.

Sex - Sex og mere Sex ...

På et punkt adskiller serien sig dog meget fra mange andre tidligere Tv dramaer om kærligheden, nemlig i sin skildring af personernes sexliv. Her bliver der, i modsætning til mange andre serier, ogsp i forhold til "Sex and the City" slet ikke lagt fingre imellem. Her er både onani, oralsex, udløsning, bryster, balder og masser af samlejescener, som i forhold til andre serier virker utrolig ægte, som følge af den førnævnte optagestil og klipning, og ikke mindst, da der heller ikke bare klippes væk lige med det samme. Der vises også, hvordan sex kan opleves forskelligt fra gang til gang, og det er med til at disse scener aldrig bliver porno, men får dem til at krybe ind under huden på dig både når det er godt, men så sandelig også når det er skidt. Det er bl.a. disse scener, der i USA har gjort, at serien har fået nogen drøje hug af mange anmeldere, hvor vi på disse kanter nok vil tage lidt mere let på dem, hvis den blev vist på Tv-kanalerne herover, eller når den udkommer på det danske marked.

Da serien har et så lavt tempo, kan den til tider på nogen måske godt gå hen og blive lidt langtrukken eller måske direkte kedelig allerede efter et par afsnit. En anden grund kan være fordi personerne 80 % af tiden enten skændes, har sex, eller snakker problemer. Dette gør også noget ved én selvom man godt kan lide serien, bl.a. at man ikke ligesom ved andre serier typisk måske ser 3 – 4 afsnit på en aften. Her nøjes man kun med at en enkelt eller måske 2, da der er meget at snakke om når man er færdig med et afsnit, eller man er bare er helt færdig af at være vidne til så mange problemer og stærke følelser på en gang, og det er på tros af den også har morsomme passager, omend der som sagt ikke er så mange af dem.

Skuespillet er utrolig godt. Man kan mærke at alle skuespillerne virkelig brænder for manuskriptet og ikke mindst de personer de portrættere. Man kan mærke, at de helt sikkert trækker på egne erfaringer for at give rollerne både troværdighed og en ægthed, som man ikke så tit ser i serier. Alt for ofte skal både store og små problemstillinger klares på den tid et afsnit vare, hvor det her tager alle 10 afsnit for personerne at komme fra A til B. Rollerne er bevidst besat med skuespillere, som ikke er store megastjerner, men de fleste har man nu alligevel set før et eller andet sted, så man får følelsen af at være i selskab med rigtige venner, hvilket er lidt af en genistreg i min bog, for så er man heller ikke forudindtaget om personerne eller partisk i konflikterne.

Serien blev stoppet efter kun denne første sæson og der gik i nogen tid rygte om, at den var blandt de serier som HBO's nye ledelse havde sparret væk. Men det var æun lige indtil Cynthia Mort gik på banen og fortalte, at det var hendes beslutning, da hun ikke mente hun havde ideer nok til endnu en sæson med de samme figurer. Hun slog dog fast, at hun fortsat vil udvikle og lave serier sammen med HBO i fremtiden, så det vil jeg da helt klart se frem til, og indtil da, glæde mig over at for engangsskyld har en filmskaber taget en beslutning, og stopper mens legen er god og inden serien og problemerne ville blive udvandet, og/eller miste sin kraft og energi.

Er den så et godt køb ?

Når jeg skal bedømme en serie som købedvd/blu-ray gør jeg naturligvis, dels om udfra jeg bliver underholdt, bliver rørt af, får noget at tænke over, lærer noget nyt og ikke mindst om det er en serie eller film, jeg regner med at tage frem igen efter nogen tid på hylden.

Jeg har indenfor kort tid set serien 2 gange, og jeg er for første gang i lang tid lidt i tvivl om, hvad jeg skal mene om den. For på den ene side, er det rart at se en serie som meget realistisk beskriver kærlighedens og parforholdets mange facetter gennem livet, men på den anden side er det hårdt at se så mange negative sider på en gang, og det kan være svært at rumme og eller lade sig underholde af.

De mange og meget eksplicitte sex scener bør dog ikke skræmme dig væk, for du skal huske på, at de er en vigtig del af handlingen, "... for better, for worse ..." og det er ikke en serie om sex, men blot en blandt mange måder følelser bliver udvekslet på.

Så uanset om den er lidt lang indimellem, man ikke smider den ofte i afspilleren, den af og til går meget tæt på i nogens øjne, der er meget at tænke over - Ja, så kan man ikke komme udenom, at serien er utrolig velskrevet, velproduceret, velspillet og ikke mindst endnu en kvalitetsserie fra HBO.

Tell Me You Love Me trailer