10 bedste film for året 2008

1. There Will Be Blood.

Efter andet gennemsyn var der ingen tvivl. Paul Thomas Andersons film er en af de bedste Hollywood har kunnet levere de sidste tyve år. Cinematografien er ligeså storslået som var det en film af John Ford eller William Wyler. Johnny Greenwoods musik er i særklasse og Daniel Day Lewis' præstation umulig at ryste af sig. Mesterligt.

2. No Country for Old Men

Coen brødrene høstede fortjent hæder med deres grumme fortælling om skæbne, chance og tilfælde. Mange af scenerne føltes tilfældige og improviserede, resulterende i at adrenalinen var svær at kontrollere. Tommy Lee Jones, som nærmest samfundskommenterer den brutale røde tråd fra sidelinien, er ingrediensen, som gør denne film til måske Coen brødrenes bedste.

3. Into The Wild

Samfundskritiske Sean Penn gav en kommentar med på vejen til materialismen i form af denne film om unge Chris McCandless, som vender samfundet ryggen i et forsøg på at skabe sig en tilværelse fri for det, vores vestlige verden betegner som lyksaligheder. Det er en smuk film, i billeder og indhold og personligt står specielt en scene med gamle Hal Holbrook ud, som årets mest hjertegribende.

4. Before the Devil Knows You're Dead

Sydney Lumet på 83 viste, at en gammel hund sagtens kan lære nyt. Et uventet familiedrama, hvor følelserne i den grad sidder uden på tøjet, fortalt i en overraskende indpakning og med formidabelt skuespil af Philip Seymour Hoffman, Ethan Hawke og Albert Finney.

5. The Man From Earth

Forbigået af biograferne, var jeg alligevel heldig at falde over årets scifi brag på DVD. Jerome Bixby's filosofiske historie produceret for kun $50.000, formåede med sproglig fantasi alene at skabe en illusion, som var svær at ryste af sig igen. Hvor svært kan det være?

6. Il Divo

Paulo Sorrentinos kommentar til det italienske politiske ikon gennem 60 år, Giulio Andreotti, er tæt på utilgængelig uden indforstået kendskab til den italiensk magtstruktur. Med endnu engang Europas måske bedste cinematograf ved sin side, Luca Bigazzi og Toni Servillo i hovedrollen, leverer Sorrentino en til tider Fellinisk karrikering af en figur, som måske, måske ikke har været i lommen på den italienske mafia.

7. Redbelt

Sørgeligt undervurderet og misforstået af mange, har David Mamet leveret en gribende og uhyre intelligent hybrid mellem Rocky og Karate Kid, men uden fanfarer og kunstigt tilsatte følelsesopkvikkere. Den ellers så sprog geniale Mamet, leverer et stramt manuskript og Chiwetel Ejiofor er rørende som den idealistisk jiujitsu mester, som skal så grueligt meget igennem.

8. 3:10 to Yuma

En i alle henseender ganske traditionel western med alle klichéer intakte. Det kunne have gået helt galt, havde instruktøren ikke lavet den med så veloplagt kærlighed til genren og havde parløbet mellem Russel Crowe og ikke mindst Christian Bale, været så stærkt. They don't make 'em like this anymore og så gjorde de det alligevel. Årets største drengesmil.

9. American Gangster

Ridley Scotts gangster epos fik en noget blandet modtagelse. Det skal ikke afholde mig fra at mene, at jeg foretrækker denne klart fremfor Scorseses klichéfyldte Oscar belønnede The Departed. Jeg nød den Sydney Lumet inspirerede cinematografi til fulde og ikke mindst en historie, som tog sig den tid det nu engang tager for at blive fortalt ordentligt.

10. The Visitor

The Visitor beskriver menneskelige omkostninger så klart, at man skal være mere end følelseskold og uempatisk for ikke at blive rørt. Richard Jenkins spiller den tilsyneladende følelseskolde og uempatiske professor, hvis verden aldrig bliver den samme igen efter mødet med en illegal invandrer.