10 bedste film for året 2008

1. Happy-Go-Lucky.

Optimisme er noget af det sværeste at lave ordenligt på film. Enten bliver optimisten til grin, eller også ender man med en ligegyldig omgang romantisk sødssuppe. Instruktøren Mike Leigh og skuespillerinden Sarah Hawkins giver i figuren Poppy et stærkt menneskeligt ideal med stærk realitetssans og fødderne plantet solidt i jorden. Happy-Go-Lucky er lige præcis, hvad verden har brug for i disse dage, og det er den film i år, der sagde mig mest på et personligt plan.

2. There Will Be Blood

Bare de første femten minutters billeder af landskaber, olie og hårdt arbejde i Paul Thomas Andersons "There Will Be Blood indikerer, at her er tale om noget storslået. Et storslået værk om grådighed, ensomhed, misantropi fortalt på fornemste filmiske maner med Daniel Day-Lewis i en rolle, der cementerer skuespillerens status som en af de fineste for tiden.

3. The Dark Knight

Massehysteri eller ej, dette er den bedste store Hollywood-blockbuster i nyere tid. Christopher Nolan formår både at underholde med action og spektakulære skuespilspræstationer, og samtidig udforsker han helterollen med sans for den komplekse menneskelige natur, og han gør det via så poppet en genre som superheltegenren. Lidt som det blev gjort i den klassiske western High Noon.

4. Even if you Walk and Walk

Anderledes intim og subtil er Koreeda Hirokazus (manden bag Nobody Knows, Maboroshi og Afterlife) nyeste film. Familieskildringer har det med at læsse på med sentimentale klicheer, men Koreeda beskriver naturalistis og troværdigt spændingerne og de psykologiske bånd i mellem medlemmerne af en japansk familie, der har mistet sin ældste søn. Koreeda træder stille og roligt i den japanske mester Ozu Yasujiros sko som filmhåndværker, der kan fange store samfundsomvæltninger og generationsopgør i Japan ved at fokusere på detaljerne (Filmen har indtil nu kun været i japansk biografdistribution, men der vil forhåbenligt udkomme en DVD med engelske undertekster engang i den nærmeste fremtid).

5. Lad den rette komme ind

Skandinavisk film får et skud ny talent i form af noget så usandsynligt som en krydsning mellem en old school ungdomsfilm og en postmoderne vampyrfilm. Vinterbilleder danner smukke rammer for historien om øm kærlighed og blodig brutalitet. Sammen med Lars von Triers Antichrist næste år kan det være at artfilm/horror bliver det nye varemærke for skandinavisk film på verdensscenen.

6. Import/Export

Østrigske Ulrich Seidl borer sit kamera ind i de mest ubehagelige afkroge af Europa i Import/Export. Webcam-bordeller, sigøjnerghettoer i Ukraine, senildemente i et østrigsk hospital og mindreårige prostituerede nedslidte hoteller danner rammen om en brutal og hårdtslående fortælling om menneskelighed og mangel på samme. En uforglemmelig kvalitetsfilm der bevidst efterlader en dårlig smag i munden flere dage efter.

7. No Country for Old Men

Der er ingen vej uden om Coen-brødrenes mørke thriller. Det er et stykke fornemt filmhåndværk. Javier Bardems koldblodige morder med grydefrisure er allerede blevet et filmikon. Nogle scener er teknisk set på højde med Hitchcock. Ikke mindst lydarbejdet er fremragende. Men filmen mangler lige det sidste for at nå top fem.

8. Vicky Cristina Barcelona

Woody Allen er stadig en skarp herre med et kynisk verdenssyn og hårdt bidende ironi. Kærlighed og eksotisme dissekteres på underholdende og fornøjeligvis i Vicky Cristina Barcelona Det er ikke stor eller revolutionernede filmkunst, men en lille solid film af Woody Allen, der stadig er på toppen i sine gamle dage med et skævt smil på læben.

9. Min bror er enebarn

Ideen i denne italienske film med en splittelse mellem to brødre af forskellige politiske overbevisninger virker umiddelbart lidt fortænkt. Men Daniele Luchettis film løfter sig over plotpræmisserne og fortæller en universel historie om at vokse op og finde sin plads i livet. Det er ikke en særpræget eller prangende film, men en solidt fortalt historie med noget på hjerte samt lidt italiensk lune.

10. Lust, Caution

Ang Lees historiske thriller om den kinesiske modstandskamp i Shanghai under bevægelsen bliver en rørende tragedie om en menneskeskæbne. Ironisk nok er årets bedste kinesiske film ikke accepteret af de kinesiske myndigheder, der har misfortolket filmens grå nuancer. Skuespillet er i top. Produktionen er i top. Historien er medrivende.